Kristusalfabetet – Jesus fra A til Å
Få Kristusalfabetet stillet op på jeres skole.
Hvem var Jesus egentlig? Hør eller genhør historierne om denne karismatiske person, der blev husket som både profet, frelser og rebel. Kunstneren Esben Hanefelt Kristensen har i 2021 malet 28 kvadratiske malerier, der sammen med tekster af tidligere biskop i Aalborg stift Henning Toft Bro udgør bogen Kristusalfabetet - strejftog i Jesu liv. Vi præsenterer værket på et stort billedtæppe, som stilles op på skolen.
Gennem 28 billeder fra A til Å går vi med Jesus på hans vandring frem mod Jerusalem. En tur med glæde og sorg, sygdom og død. Og en tur med fuglefløjt fra træernes bladhang og skumsprøjt og høje bølger på Genesaret Sø.
Værkerne fortæller levende om Jesu liv fra fødsel til død, om mennesker, Jesus mødte, om underberetninger og illustrerer den første påske og pinse.
Eleverne skal se og opleve værket, løse opgaver og lytte til udvalgte bibelske fortællinger. Desuden gives tilmeldte skoler adgang til en hjemmeside, hvor alle 28 værker og et undervisningsmateriale kan downloades.
Uge 17 2027
Workshop på jeres skole
2 lektioner
Klassetrin: 1.-3. klasse
NB: Der skal tilmeldes flere klasser, da Kristusalfabetet står på skolen i to dage.